Velkommen til Voerladegård og Omegns Jagtforening af 1975


 


Voerladegård og Omegns Jagtforening af 1975 er en aktiv lokalforening med et medlemstal p.t. på ca. 130 medlemmer. Jagtpolitisk betyder vor tilknytning til Danmarks Jægerforbund, at du sammen med ca. 90.000 andre jægere kan være med til at påvirke udviklingen, således at jagten i fremtiden kan bevares som en del af den samlede danske naturforvaltning.

Som medlem af foreningen modtager du bladet ”Jæger” 11 gange årligt. ”Jæger” udgives af Danmarks Jægerforbund. Her kan du læse om jagt, flora og fauna, miljø, etik, uddannelse, våben, jagtudstyr og love og regler. Desuden er der spændende jagtberetninger fra ind – og udland.

Desuden modtager du 3 gange årligt ”Til orientering”, som er vor forenings interne aktivitetsprogram, hvor du kan følge med i foreningens aktiviteter hen over året. Endelig kan du altid holde dig orienteret på foreningens hjemmeside med adressen www.springbjerg.dk .

Hjemmesidens navn relaterer til det dejlige revir i Springbjerg Mose, som er krumtappen i hele foreningens arbejde, og hvor vi også rent fysisk holder til i Klubhuset.

Foreningens generalforsamling afholdes hvert år i september.

 Foruden deltagelse i de mange aktiviteter betragter mange af vore medlemmer også det sociale samvær som et meget vigtigt element i deres medlemskab.

I bestyrelsen er vi overbevist om, at du vil få glæde af et medlemskab af foreningen, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at du må føle dig hjemme iblandt os.

Erik Frøsig

Fmd.



Fasanjagten den 6. november 2016. 

Hele natten op til fasanjagten silede regnen ned over det dejlige jagtareal. Også da jægere og hundefolk ankom til hytten for at mødes til en fælles morgenkaffe regnede det kraftigt. 

Bekymringen for at det ville blive svært at finde vore fasaner blev diskuteret ved bordene. 

Parolen startede kl. 09.30 og vi kunne herefter begive os til første såt. Dagen bød på 6 såter. 

Første såt var andesåten. Der var både ænder, fasaner og ræv hjemme i denne såt, så der hørtes skud i alle skyttekæder og også i driverkæden. En god start på en våd dag i mosen! 

I dagens øvrige såter fandt vi også fasaner og rigtig mange snepper havde valgt at tage en rast på en sur regnvejrsdag. Men ak,” troldfuglen” er svær at jage! Vi kunne ikke finde den på paraden! Alligevel blev det, tros vejret, en pæn parade ved dagens afslutning. 

På gensyn i 2017.



Fasanjagten den 8. oktober 2016. 

Vi har afholdt vor første fasanjagt i et dejligt solbeskinnet oktobervejr. Dagen startede i jagthytten, hvor mange var mødt frem for at nyde morgenkaffen sammen. Parolen startede kl. 09.30 og vi gik til første såt. Dagen bød på 6 såter. Der var fasaner i alle såter, så dagen blev livlig både for skytter og jagthunde. På paraden befandt der sig en ræv på fløjen ud over fasanerne, så det blev til en fin parade på denne første jagtdag på fasanerne. 

Tørvejr og sol holdt hele dagen, så hvad kunne vi ønske os mere.



Kalender

  November, 2017  

MandagTirsOnsdagTorsFreLørdagSøn
30310102030405
06070809101112
13141516171819
20212223242526
27282930010203